Camping Tonini, med den
perfekte beliggenhed ved Gardasøens østkyst,
befinder sig kun 2 km fra Malcesines middelalderstemning
og 12 km fra det internationale Torbole.
Brede terasser med søudsigt i skyggen af
frodige oliventræer. En privat underjordisk
passage sørger for en sikker og direkte adgang
til stranden, der byder på adskillige muligheder
for at dyrke vandsport, så som wind- og kitesurfing.
For de mindre aktive gæster byder stranden
med de små hvide sten på en fantastisk
udsigt.
Derforuden er der mange andre ting at foretage sig.
Hvorfor ikke deltage i en tur med færgen søen
rundt, en gåtur i olivenlundene eller i de
små charmerende byer rundt på kysten,
eller hvad med at tage op med den nye svævebane
for at beundre den enestående udsigt?
Man må ikke glemme at netop vores område
er et sandt eldorado for mountain-bikes og svæveflyvning
med parapend-faldskærme. Det er muligt at
bestille et tandemhop fra toppen af Monte Baldo
(1800 m) direkte ved vores reception, ligesom man
kan booke en guidet tur med mountain-bike.
Tonini-campingpladsen er godt udstyret, lige fra
de nye og moderne toiletter og brusekabiner med
varmt vand, til stativer til vores surfende gæsters
bræt og sejl.
Til vore gæster er der i øvrigt på
selve pladsen en lille butik, en
beachvolley-bane, bordtennis og en legeplads.
Camping Tonini kan også tilbyde ferielejligheder
til to eller fire personer, samt rene og behagelige
Bed&Breakfast-værelser, alle med en enestående
udsigt over Gardasøen.